Lejlighed i Porto Cristo

Anmeldelser

29-10-2019

22-08-2019

28-06-2019

30-05-2019

23-10-2018

21-08-2018

29-04-2018

19-08-2017

05-08-2017

17-07-2017

08-07-2017

28-08-2016

05-08-2016

23-05-2016

27-04-2016

28-10-2015

28-09-2015

18-07-2015

08-07-2015

15-05-2015

13-10-2014

01-08-2014

28-05-2014

01-10-2013

Sikke en vidunderlig skøn lejlighed med fin naturoplevelse

Så er vi hjemme igen fra Mallorca. Sikke da en vidunderlig skøn lejlighed. Vi havde nogle virkeligt skønne dage på både stranden og på vandreture langs kysten. Og nød virkeligt at sidde på terrassen, både morgen og aften. Vi kan godt finde på en anden gang at spørge om vi igen kan leje den ����.

Vi havde i øvrigt en rigtig god oplevelse, da vi gik på den ikke så fremkommelige sti langs kysten til Cala Morlanda, hvor vi mødte en del skildpadder undervejs. Det var vi slet ikke forberedt på, at man kunne møde ude i den fri natur.
Og så var det skønt med en uge ferie fri for TV og med begrænset internet. Det var børnene også glade for.

Par med to børn

Dejlig ferie - også med børn

Hej Victor og Ulla
vi havde en dejlig ferie i jeres lejlighed og vi nød den alle sammen, børnene fik hygget og spillet spil og de voksne fik læst, og så nød vi stranden og de hyggelige restauranter nede ved stranden og i havnen. Vi tog også nogle dagture rundt på øen. Det var en rigtig ferie, som vores dreng sagde.

Tak for lån af dejlig lejlighed

Kære Ulla Bruhns
Så er vi hjemme igen efter en dejlig uge i Porto Cristo.
Vi siger dig mange tak for, at vi måtte leje lejligheden. Den er meget fin og lige tilpas i størrelsen. Og specielt den dejlige terrasse med den flotte udsigt over byen. Og Porto Cristo er en meget hyggelig by og med en lækker badestrand, hvor jeg tog en svømmetur tidlig hver morgen.
Vi var henne at spise på restauranten, som du anbefalede iflg. Mappen.
Oven på al den gode mad, som vi nød i løbet af ugen, var det godt med motion op ad bakken i byen og op på 5. Sal i lejligheden.
Jeg sender nøgler i dag.
Vi håber, at vi på et andet tidpunkt kan leje lejligheden, da både dens beliggenhed, selve lejligheden og byen lige er noget for os.
Vores familie fra Canada, som besøgte øen for første gang, var også meget begejstrede for turen.
Mange sommerhilsner fra
Anne

Udsigten fra opvasken er verdensklasse!

Hej Ulla og Victor, vi havde 14 dejlige dage i Porto Cristo. Lidt småskyer den første dag og regn den sidste, ellers bare sol.
Det var rigtigt dejligt at bo i en mere "traditionel" lejlighed og ikke i noget anonymt nybyggeri. Og udsigten fra vasken i køkkenet er jo i verdensklasse. Det er nærmest en nydelse at tage opvasken! Vi blev i Porto Cristo det meste af tiden, og tog en masse ture til fods, rundt til de lokale strande, Cala Romantica og Cala Mandia. Vi tog også en firetimers sejltur og en heldagstur til Soller.

Voksent par

Sikke dog et dejilgt sted at holde ferie

Kære Ulla og Victor.
Vi er netop hjemvendt fra Porto Cristo.
Endnu engang mange tak for lån af jeres skønne lejlighed.

Denne gang har vi så også prøvet efteråret.
Vi har virkelig nydt efterårssolen, stranden, byen og lejlighedens skønne terrasse.

Vi er også blevet rigtig glade for det meget lokale frokost spisested Sa Parra Billigt, lækkert, autentisk og super hyggeligt at begynde sin ferie sammen med de lokale ����

En 4 km gåtur til nabobyen Porto Cristo Novo bragte os til den smukkeste lille bugt, Cala Mandia, hvor vi badede og spiste på strandens restaurant.

Vi glæder os bestemt til igen at gense Porto Cristo og jeres skønne lejlighed.
Sikke dog et dejligt sted at holde ferie ����
Mette og John fra Østerbro

Børnevenlig ferie

Så er vi i Danmark efter en fantastisk uge med meget børnevenligt vejr :-)

Vi takker for en fantastisk mulighed for at låne jeres skønne lejlighed og håber at vi kan besøge den igen en anden gang.

Ungt par med lille barn og svigermor

Fantastisk flot forår

Det var en dejlig tur. Vi nød terrasse og lokalmiljø. Det gør vi gerne en anden gang. Lidt koldt torsdag og fredag, men sådan er april. Og foråret er fantastisk flot dernede lige nu. Grønt og blomstrende.
Par

13 dejlige dage

Kære Ulla
Så forlader vi , med tak, lejligheden i Porto Cristo. 13 skønne dage er slut .
Vi har nydt det hele i fulde drag.>
Tak for nu, håber st vi må leje dem igen en anden gang
>
> Kærlig hilsen
>
Par med to store børn

Jeg vil anbefale jeres lejlighed til andre

Vi havde en dejlig ferie i jeres skønne lejlighed. Vi nød at være på terrassen især
Dog var nætterne varme - et luksusproblem.

Tak for en dejlig ferie. Jeg vil klart anbefale andre at leje jeres dejlige lejlighed. Hvem ved, måske vender vi tilbage.


Mange hilsner,
Anne-Mette,

To voksne og to børn

Suveræn lejlighed

Kære Ulla,

Tak for dejligt ophold i suveræn lejlighed med en pragtfuld terasse. Vi kommer gerne igen. Mor med to store drenge.

Tak for en dejlig uge

I jeres skønne lejlighed, vi nød det.
Familie med to store børn

Hej Ulla og Victor

Vi takker for leje af jeres skønne lejlighed, vi har nydt de 14 dage og haft masser af gode oplevelser.
Jeg vil gerne forhåndsreservere den i en uge næste år.

Par med tre store børn

Et herligt sted godt for bogorme

Kære Ulla, Tak for brug af lejligheden - et herligt sted����.
I øvrigt var jeg som den bogorm, jeg er, fascineret af jeres Nobel samling i reolen og intention om en så komplet samling som muligt

Mange hilsener
en mor med to piger

Tak for en dejlig ferie

Hej Ulla og Victor.
Så er vi hjemme igen efter en dejlig uge i Porto Cristo. Lejligheden er perfekt, og vi synes rigtig godt om Porto Cristo, så vi vender nok tilbage endnu engang. Vi kan da forøvrigt også anbefale den lille restaurant Flamingo, der ligger på venstre hånd på vej til havnen. Vi havnede der den første aften,da vi ankom sent og fik en dejlig mad - enkel men veltillavet. Vi benyttede også Jeres forslag til restauranter i Porto Cristo - gode. Tak for det.

Tak for en dejlig ferie����

Par

Forårstur i april

Hej Ulla

Så er vi tilbage efter en dejlig uge i jeres skønne lejlighed.

Der stormede indimellem, så vi havde stor glæde af kilerne.
Ellers endnu engang tak for leje af lejligheden og fantastisk med kort, råd og vejledning - og så faldt vi fuldstændig for det dejlige spisested ved kirken.

Venlig hilsen
voksent par

Efterårstur

Vi har haft en dejlig uge i Porto Cristo med morgenbadning i havet hver morgen og efterfølgende morgenmad på terrassen.

Vejret har været flot med undtagelse af en enkelt nat og formiddag med regn, storm og et kraftigt tordenvejr. Udsigten fra lejligheden over byen og havet gjorde lynene til en smuk oplevelse!

Vi havde meget glæde af Jeres bøger i bogreolen, både turistbøgerne og romanerne.

Bedste hilsner
Lise og Erling

Tak for lån ... og leje!

Kære Ulla og Victor
Så er vi hjemme igen efter 14 herlige dage i jeres skønne lejlighed. Den fungerede godt, også selv om vi var fire i lejligheden.
Vi synes også godt om biblioteket og ideen med Nobelpristagerne.
Vejret var super, blot en enkelt dag med regn og skyer, og som I jo ved, de smukkeste solop- og nedgange.

To vennepar

Vi føler os så heldige ...

... fordi vi kunne leje den her skønne lejlighed i to uger. Hvor er her dejligt og forskelligt. Bestemt ikke sidste gang, vi er på Mallorca.
Tusind tak for lån.

Par med to børn

Fantastisk udsigt

Hej Ulla

Lige en lille hilsen fra os.

Vi havde, som jeg skrev på sms en rigtig dejlig uge i jeres lejlighed.
Transporten fra og til lufthavnen fungerede perfekt.
Udsigten fra lejligheden var fantastik – den nød vi hver eneste dag.
Offentlig transport til og fra byen var nem og hurtig – i moderne busser.
Den bedste oplevelse var dog en gåtur fra Porto Cristo til nabobyen langs kysten (ca 4 timer) -
Samt måltidet vi nød op en fiskerestaurent, da vi nåede frem.

Håber I selv får mulighed for at nyde lejligheden i sommer.

KH

Tak for et herligt ophold i jeres lejlighed

Vi havde flot vejr med sol 25 - 29 C og stille badevejr, og nød især opholdet på tagterassen - morgen, middag og aften.

et par

Efterårstur

Vi siger tak for lån af jeres lejlighed, som var nem at finde. Det hele har fungeret fint. Vi har nydt den imponerende udsigt fra terrassen og spadsereturene omkring havnen. Magrana, den hyggelige restaurant, nåede vi også på jeres anbefaling.
Voksent par

Sommerferie

Vi havde nogle dejlige dage i Porto Cristo i Ullas lejlighed. Da vi ankom, blev vi meget positivt overraskede. Lejligheden var bedre i virkeligheden end på billederne. Fra terrassen er der fantastisk udsigt til både havet, klipper og bjerge, og lejligheden ligger dejlig roligt i den "ikke-turistede" ende af byen. Lejligheden er stor og rummer alt, hvad man har brug for. Vi kan varmt anbefale Porto Cristo og Ullas lejlighed. Her får man en god lejlighed til en god pris og bor i en lille smuk by, der viser en autentisk del af Mallorca. Ulla var en god vært. Hun sendte nøglerne til os med et godt lille kort over byen og var yderst fleksibel i forhold til check in og ud. Samtidig lå der flere guidebøger og en fin mappe med gode tips til Mallorca i lejligheden.
Yngre par

Vi længes tilbage

Vi længes tilbage til denne rare, hyggelige og veludstyrede lejlighed - at sidde på altanen med et glas hvidvin og nyde udsigten over havet, havnen og byen.
Det var dejligt at komme til lejligheden, som var ren og pæn overalt. Der er fint redte senge. Det hele var lige parat til at tage i brug.
De spørgsmål, vi havde, fik vi hurtigt svar på med en sms til udlejer. Resten klarede vi med de velkomstbøger, der lå i lejligheden.
Flere af vores venner har boet i lejligheden på vores anbefaling, alle har været meget glade for det. Ligesom vi også selv er vendt tilbage flere gange Også til vores yndlingscafe La Magrana og til deres dejlige mad i den smukke have.

Der er flere gode små forretninger og et stort supermarked, så det er let at handle ind på vej hjem eller lige i nærheden af lejligheden.

Porto Cristo er en lille overskuelig, levende by med mange hyggelige cafeer og restauranter og er et godt udgangspunkt, hvor man hurtigt kan komme rundt med bus og se mere af øen.

Ældre ægtepar, 76 og 84 år, Holstebro

Skøn rejse i september

Hej Ulla og Victor.
Vi har virkeligt nydt jeres lejlighed i Porto Christo. At slå dørene op til terrassen om morgenen var pragtfuld. At nyde morgenmaden der, sammen med udsigten over Middelhavet, byen og bjergene, duften af pinjetræer og lyden af cikader. At slappe af på terrassen de lune aftener efter dagsudflugter . . . . . Vi har fået set rigtigt meget af Mallorca men der er jo fortsat masser af steder vi ikke har været, så vi bliver nok nødt til at vende tilbage :0) Varme ferie-hilsner fra Mark og Hanne.

Overskrift

Udsigten fra hyggekrog på terrassen