Lejlighed i Porto Cristo

Dragehulerne

Drypstenshuler

Cuevas Del Drach

En af Mallorcas største turistattraktioner, de berømte drypstenshuler, Dragehulerne, ligger ca. 1,5 km fra lejligheden. Man kan godt gå derud. Der er også mange daglige busafgange fra havnen.

Coves Del Drac, som de hedder på mallorcinernes egen dialekt, er de største af de mange drypstenshuler, som ligger langs Mallorcas østkyst.  Det er en meget smuk og forunderlig oplevelse at sidde inden i hulen, hvor der opføres en kort koncert. Hulens sø er Europas største underjordiske sø, og man har også muilghed for at sejle en kort tur på den. Det varer omkring en time og koster ca. 14 euro pr. voksen.

For priser og tidspunkter: http://www.cuevasdeldrach.com/